Velkommen til Landsbyen

Landsbyen er et bofællesskab, som blev startet i 2007. Vi bor på en naturskøn grund i Humlebæk, tæt på både skov og en dejlig strand. Bofællesskabet er karakteriseret ved et godt nabofællesskab, hvor det er let at få kontakt med andre og skabe nye relationer, som rækker udover familien.

Vores dagligdag er præget af uformel snak til fx fællesspisning, men er også baseret på spontant samvær omkring legepladsen, bålet eller over en kop kaffe.
Mulighederne er mange og opstår løbende gemmen initiativer som fx hønselaug, løb, fodbold, Landsbyens band, fester eller krea-dage for børnene.

På siden kan du læse mere om bofællesskabet og finde information om, hvordan det hele fungerer i Landsbyen.