Børneliv

I Landsbyen er der børn og unge i stort set alle aldre, så der er næsten altid nogen at lege med eller hygge sig sammen med. Mange af børnene siger, at de er hjemme, når de kommer ind på Landsbyens areal.

Vi har to store trampoliner, en lille legeplads, forhindringsbane, fodboldbane, hængekøjer, rollespils-borg - og om vinteren is på vores sø, hvis vi er heldige. Landsbyen er et lukket, afgrænset område, så selv ret små børn har gode muligheder for at lege frit.

Vi holder altid fastelavnsfest og juleklip og nogle gange også MGP-fest, B&U-dag eller noget helt andet.